Forside

Nyt fra Østerlars Borgerforening

Info og en smule Program for de næste måneder.


Nyhedsbrev 2024/25, bl.a. datoer på vores planlagte arrangementer. intil marts



Minigolf på Born Park. Vindere 2024

Østerlars


Østerlars har meget at byde på og er især kendt for Østerlars Kirke, men også Middelaldercentret, Østerlars friskole og skibakken.


DET DAGLIGE LIV

Vores Dagli`brugs er desværre lukket. Der arbejdes på at Dagrofa åbner en ny butik ”Min Butik” i løbet af nogle måneder.  


Der er flere busstoppesteder i Østerlars med  busforbindelse til bl.a. Rønne, Allinge og Svaneke.

Mange cykelturister gør holdt i Østerlars, da det ligger på cykelruten fra Stavehøl til Almindingen.

På legepladsen ved Vinkelvej er der mulighed for at gøre et stop.

Legepladsen, med en stor palvion er til fri afbenyttelse og hygge. Her er opført en ny toiletbygning.

Der er mulighed for overnatning i shelteren og at tænde bål/grille på grillpladsen.



ØSTERLARS KIRKE

Østerlars Rundkirke er et besøg værd med runestene, kalkmalerier og en altertavle udsmykket med to malerier af Paul Høm.

Der er gudstjeneste hver søndag og jævnligt koncerter i kirken. Se iøvrigt dagspressen og kirkens hjemmeside.


 

HISTORIE

Historisk opstod Østerlars som bysamfund ved opførelsen af jernbanen d. 27 juni 1916, hvor der blev opført en stationsbygning af den kendte akitekt Karl Fisker.


Hvordan Østerlars og omegn så ud tidligere kan studeres ved at gå ind på Bornholms Regionskommunes hjemmeside . Her kan man under Bolig og ejendom se geografiske kort fra så langt tilbage som 1864.


Hvis man er lokalhistorisk interesseret kan man finde oplysninger bl.a. i Bornholms Slægts- og lokalhistoriske Forening.



LAND OG BY

I området omkring Østerlars produceres kvalitetets fødevarer; kød, frugt og grøntsager på flere gårdbutikker.

I Østerlars er der et savværk, flere gallerier, kunsthåndværkere.



NATUREN

I Østerlars omegn kan opleves en storslået natur i form af skove, åer og vandløb. Danmarks største lodrette vandfald Stavehøl ligger på cykelvejen til Gudhjem og er lige facinerende sommer som vinter.

Aktiviteter i den Bornholmske natur er samlet på en ny hjemmeside ligesom man kan se hvad der sker på NaturBornholm på deres hjemmeside.


Er man interesseret i svampe kan man se hvad  Svampevennerne arrangerer af svampeture. Østerlars sogn grænser op til Almindingen og cykler man dertil er traktørstedet Ekkodalshuset et besøg værd.

Ikke langt fra Østerlars ligger Ølene vildtreservat hvor man kan være heldig at se traner og andre sjældne fugle. Dansk Ornitologisk Forening har en  lokalafdeling på Bornholm som jævnligt arrangerer fugleture på øen.


MIDDELALDERCENTERET

Om sommeren trækker Middelaldercentret mange turister til især til det store middelaldermarked med ridderturneringer.